En brochure er ikke blot en brochure! Den fungerer som et værktøj til at fortælle en historie, overbringe et eller flere budskaber – samt formidle virksomhedens værdisæt overfor den eller de tiltænkte målgrupper.

Vi har derfor i tæt samarbejde med Sjørring, været igennem en fantastisk spændende proces, hvor research af den stolte gamle maskinfabrik har resulteret i, at Sjørring nu ved hvor deres væsentligste styrker er (og skal være). Brochuren er således meget naturligt delt op i afsnit, hvor hver styrke er beskrevet, samt underbygget af kundecases, for at understrege troværdigheden i budskabet.

De vigtigste styrker for Sjørring (og deres kunder) er: Pålidelighed, fleksibilitet og kvalitet.

Vi er meget stolte af især billedbehandlingen i brochuren, som virkelig har været omfattende! Opslaget under fleksibilitet med svejserobotten, er sammenkopieret af ikke mindre end 32 forskellige billeder. Projektledelse, koordinering af fotograf, tekstforfatter osv. har OneStep varetaget i hele processen. Vi har desuden også stået for professionel oversættelse til engelsk og tysk.
 


Se brochuren her.